Digitale kilder

Som studerende har du mulighed for, at søge i alt fra historiske kilder til de nyeste dameblade. Ud over de digitale kilder, kan du også finde andre elektroniske ressourcer, som fx legathåndbogen, sprogkurset "Transparent Language Online" og skrivopgave.dk.

Sådan får du adgang til vores digitale ressourcer

Der er forskel på, hvilke databaser du har adgang til. Her får du en kort guide til at få adgang til de forskellige portaler.

  • Hvis du befinder dig på bibliotekets netværk, har du adgang til alle databaserne. Nogle databaser (fx infomedia) er kun tilgængelige, når du er på bibliotekets netværk.
  • Hvis du er låner hos os, og bor i Solrød kommune, har du adgang til alle databaser med fjernadgang, så længe du er logget ind på hjemmesiden.
  • Hvis du ikke er låner hos os, kan du bruge de åbne databaser, som fx bibliotek.dk og legathåndbogen. Du kan også oprette dig som låner her på hjemmesiden (helt gratis!), og derigennem få adgang til alle databaser med fjernadgang.
  • Hvis du ikke bor i Solrød kommune, kan du bruge de åbne databaser. Du kan også få adgang til de fleste af de andre digitale redskaber gennem biblioteket i din egen kommune, ved at oprette dig som låner hos dem. Det kan du gøre på deres egen hjemmeside.